Vi er fem erfarne dagplejere. I vores arbejde lægger vi vægt på at skabe tryghed og nære relationer til det enkelte barn. Vi har alle forskellige uddannelsesbaggrunde - pædagogisk assistent, baby massør, motorikinstruktør og social- og sundhedsassistent. Vi deltager løbende i kurser for at højne vores faglighed.
Dagplejere
Søster Jensen, Banevænget 6, Dommerby Gitte Andersen, Møllevænget 1A, Dommerby Janne V. Christiansen, Ramsdalsvej 85, Dommerby Lone K. Hansen, Lundøvej 87, Højslev K Karin Løvig Nielsen, Møllevænget 12, Dommerby Karina Kjær Pedersen, Kærvænget 8, Dommerby
Værdier
Vi lægger i vores gruppe vægt på det enkelte barn og på at skabe en tryg og genkendelig hverdag for barnet med nære relationer til få voksne.
Forældresamarbejde, med fokus på barnet og barnets udvikling, spiller også en vigtig rolle.
I det daglige arbejder vi ud fra de pædagogiske læreplaner, som skal give rum for leg, læring og udvikling af børnene i dagplejen:
1. Alsidig personlig udvikling 2. Social udvikling 3. Kommunikation og sprog 4. Krop, sanser og bevægelse 5. Natur, udeliv og science 6. Kultur, æstetik og fællesskab
Aktiviteter - Legestue
I vinterhalvåret holder vi heldagslegestue én gang om måneden i Søby - Højslev Arena i Nr. Søby. Formiddagen bliver bl.a. brugt på motoriske udfoldelser.
I sommerhalvåret holder vi legestue på legepladsen i Dommerby. Vi har to ladcykler med motorer, som vi bruger, når vi vil give børnene en anderledes oplevelse af at bevæge sig og komme ud i naturen.
Vi samarbejder med børnehaverne i lokalområdet, hvor vi har besøgsdage for at lette overgangen fra dagpleje til børnehave.
Arrangementer
Vi afholder forskellige arrangementer i løbet af året, bl.a. Fastelavnsfest, Dagplejedag, Udflugt, Juletræsfest, affaldsindsamling og syng sammen dag.
Gæstepleje
I gruppen planlægger vi selv den enkelte dagplejers ferie og afspadseringsdage, og vi placerer også selv børnene i gæstepleje.
Vi holder feriemøder flere gange om året. Inden mødet vil I forældre modtage en seddel med dagplejerens ferieønsker.