Vi tilbyder jeres barn aldersvarende oplevelser. Vi styrker jeres barns selvværd, som er så vigtig i livet frem, ved at give os tid.
Børnene hjælper til ved hverdagens opgaver, og vi arbejder hele tiden med at "kunne selv". Vi vægter naturen og ude livet højt, og dit barn vil derfor stort set være ude hver dag.Vi deltager årligt i kurser og uddannelse for at fastholde og udvikle kvaliteten i vores pædagogiske arbejde.
Dagplejere
Susanne Frosch, Ørslevklostervej 85, HaldSolveig Jakobsen, Sønder Haldvej 21, HaldAnnie Dyrby Mortensen, Kertevej 23, HaldJoan Skovgård, Ørslevklostervej 99, HaldLone Kristensen Stenger, Hobrovej 23, LundRosa Juul Sørensen, Strandetvej 18, LundMartin Skovgård, Ørslevklostervej 99, Hald
Værdier
Vi dagplejere arbejder alle ud fra de samme grundlæggende værdier og pædagogiske principper for at støtte og udvikle jeres barns trivsel og selvværd.
Vi er alle forskellige som personer, og vi arbejder derved alle forskelligt. Vi ønsker alle en god dialog og samarbejde omkring jeres barn. Så sig altid til og spørg, hvis der er ting, I ikke forstår, eller hvis der er noget, I mangler orientering om.
I tilbydes altid mindst en forældresamtale ca. 3 måneder efter start, hvor vi gerne vil høre, hvordan I syntes det er at være i dagplejen i Hald. Spørg gerne efter flere.
Gode ideer til et godt børneliv er også velkommen.
Aktiviteter - Legestue
Vi har i gruppen et fælles ansvar for aldersvarende aktiviteter i legestuen, og vi er i vores planlægning bevidste om de seks læreplans-temaer:
Alsidig personlig udvikling
Social udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Natur, udeliv og science
Kultur, æstetik og fællesskab
Vi mødes i legestuen en gang om ugen, uanset placering og indhold.
I sommerhalvåret foregår legestuen udendørs, f.eks. på besøg hos de forskellige dagplejere, på besøg i børnehave, i anlæg, skov og strand mm.
Vi har her på egnen unikke muligheder for at finde gode oplevelser i naturen. Vi har fire ladcykler, som giver os ekstra muligheder for ture ud i det blå.
I vinterhalvåret holder vi heldagslegestue, hvor børnene bliver afleveret i hallen med barnevogn og taske. Heldagslegestuen giver mulighed for aldersopdeling og ekstra ro omkring aktiviteterne.
Legestuen er en rigtig god mulighed for, at alle børn og dagplejere lærer hinanden at kende.
Af andre aktiviteter kan nævnes: Dagplejedag - sommerudflugt - forældrekaffe og bedsteforældredag.
Gæstepleje
Som dagplejer i Skive Kommune arbejder vi i selvstyrende grupper, hvilket giver både engagement og arbejdstilfredshed.Vi planlægger selv ferie og afspadsering. Ved sygdom er det "Dagplejekontoret", der placerer børn i gæsteplejen, men i samråd med både os og jer som forældre.
Vi er en lille gruppe med få pladser, hvilket til tider kan gøre det lidt "sværere", end hvis vi var en stor gruppe med mange pladser.Derfor arbejder vi sammen med dygtige dagplejere i Nr. Søby, Højslev og Dommerby, hvis vi skulle løbe ind i problemer.
Samtidig er det rigtig dejligt og af stor betydning, at vi får hurtig besked, når I har planlagt ferie- og fridage med jeres barn.Vi sørger alle for at have en særlig god kontakt til faste gæstebørn – både via legestuen og ved besøg hos hinanden. Vi er alle fleksible og vil møde et gæstebarn på barnets præmisser, så han/hun vil føle sig både set og hørt.
Gæsteplejen vil være en god variation i hverdagen.
De grønne Spirer
Fælles for vi dagplejere i Hald er en lyst og interesse for naturen og udelivet generelt.Som medlem af Grønne Spirer og med en viden fra adskillige undersøgelser og teorier, der dokumenterer, at børn udvikler sig bedre både fysisk, psykisk og socialt i naturen, har vi i dagpleje-gruppen gjort os vore overvejelser om, hvordan vi arbejder mere målrettet med børnene i naturen og hvordan vi bedst får synliggjort vores aktiviteter.Vi har i 2013 fået certifikat samt flaget fra "De Grønne Spirer".Målet med vores arbejde skal være at give børn i dagplejen i Hald gode oplevelser, trivsel og udvikling gennem en masse tid i naturen. Vores dagplejebørn skal opleve det gode samspil med naturen.Vi vil ud fra en samling af ideer arbejde både i legestuen og selvstændigt i hver vores dagpleje omkring årstider/temaer.Vi taler dagligt om vejret, vi sætter ord på, vi oplever vejret på egen krop og får derved forståelse for vind og vejr. Vi bruger naturen som en udendørs gymnastiksal, så bevægelseslege er en naturlig del af hverdagen.Vi bruger bøger/billeder og historier som læring omkring årstider og temaer.