Vi er en gruppe med et unikt samarbejde, der kommer til udtryk ved, at vi altid vil hinanden og ”vores” børn det bedste.
Vi er engagerede i vores arbejde, og det er vigtigt for os, at dagplejebørnene – og deres forældre - oplever det daglige miljø som trygt og tillidsfuldt. Vi møder børnene i øjenhøjde med forståelse, omsorg og tid til et kram.
Dagplejere
Mona Christensen, Lyngtoften 15, SkiveLone Olesen, Ydunsvej 78, SkiveJette N. Nielsen, Bjarkesvej 37, SkiveGitte Henriksen, Hjaltesvej 29, SkiveMichael Henriksen, Hjaltesvej 29, SkiveBritt Tanderup Ferslev, Skrænten 29, SkivePia Eriksen Ellidshøj, Bragesvej 3, SkiveConni Opstrup, Huginsvej 40, SkiveVibeke Lindgren, Væselvej 124, Skive
Værdier
Vi prioriterer frisk luft, natur og udeliv meget højt. Ligeledes er vi meget bevidste om at tilrettelægge aldersvarende samt udviklende aktiviteter for børnene.
Det er samtidig også vigtigt for os at hjælpe børnene til selvstændighed. Vi arbejder alle med et mål om at gøre børnene parat til børnehave – f.eks. i forhold til at blive selvhjulpen eller at gå uden ble.
Desuden samarbejder vi med børnehaven, og vi tilrettelægger gerne et besøg inden opstart.
Aktiviteter - Legestue
Julefest:Vi holder julefest i gruppen. Arrangementet er for både forældre og søskende fra. kl. 14.30 – 16.00. Vi danser om juletræ, synger julesange, julemanden kommer på besøg med lidt godt, og vi får æbleskiver mm. Ved fælles arrangementer som disse er det vigtigt, at en af forældrene er til stede fra starten for at give jeres barn den bedste oplevelse.
Fastelavn:Vi afholder fastelavn i legestuen på traditionel vis med tøndeslagning og fastelavnsboller. Børnene må gerne være udklædt.
Udflugt:Vi er på en årlig udflugt i gruppen, hvor vi tager ud i det blå. Vi har blandt andet været i spejderhytten ved havnen, Bumlehuset, Lundø Camping, Brokholm Naturcenter, Skive Camping mm. Vi er på tur hele dagen, som er fyldt med gode oplevelser ud over det sædvanlige.
Mobillen:Mobillen er en bogbus for dagplejere i Skive Kommune. Den besøger os ca. 4-5 gange om året. Her kan vi låne bøger, musik, spil og andre ting, som passer til vores børns alder.
Arrangementer
Dagplejedag:Denne dag fejrer vi Dagplejen. Det er 2. onsdag i maj hvert år. Vi starter dagen med rundstykker, og vi laver også fælles mad til middag. Vi har denne dag et tema som f.eks. motorik, skattejagt, indianer mm. Vi slutter dagen med forældre/søskendekaffe fra kl. 14.30 -16.00.
Sensommerfest:Sensommerfesten er et årligt arrangement i september, som holdes sammen med Valhalla (børnehaven) og alle dagplejere i Brårup området. Vi laver forskellige aktiviteter med børnene og spiser fælles formiddagsmad. Denne dag bruger vi til at knytte tætte bånd med børnehaven og de andre dagplejere.
Motorikdag:Vi har en skøn formiddag i Brårup Hallen med masser af motoriske udfordringer for børnene. Motorikdagen er sammen med de øvrige dagplejere i Brårup.
Store-løbedag:Dette er en dag sammen med de øvrige dagplejere i Brårup og Børnehaven Valhalla. Vi er ude for at styrke børnene motorisk. Der er lavet en rute, hvor man kan løbe eller gå. På turen får vi frugt og vand. Det er en super god dag sammen med børnehaven.
Gæstepleje
Vi har en meget velfungerende gæstepleje i vores gruppe takket være vores tætte samarbejde Det vil sige, at vi kender børnene og børnene kender os og gæsteplejemiljøet rigtig godt.
Vi arbejder i en selvstyrende gruppe. Udover aktiviteter planlægger vi selv vores ferie og afspadsering.
VI ER EN HARMONISK GRUPPE DER VIL HINANDEN OG "VORES" BØRN DET BEDSTE