Rødding
Dagplejere
Tina S. Nielsen, Borgergade 15 D, Rødding
Dorthe Stampe, Jættestuen 1, Rødding
Camilla K. Laigaard, Skovvænget 42, Rødding
Heidi Wiberg Larsen, Nørre Alle 5, Rødding
Værdier
Børnenes hverdag i dagplejen er præget af nærhed, tryghed og kærlighed, og vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer:
1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab
I dagplejen er der stor mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov og afstemme de forskellige aktiviteter og udfordringer til barnets alder og evne. Det gøres i samarbejde med dagplejepædagogen, som jævnligt kommer på besøg.
Aktiviteter - Legestue
Udover at tilbyde børnene en hverdag i vores hjem, mødes vi i legestue til forskellige aktiviteter og arrangementer.
I dagplejen i Rødding er vi de heldige ejere af 7 Christiania cykler, som er sponsoreret af støtteforeningen Bustrupfonden og meget velvillige erhvervsdrivende i Rødding-området. Det giver rigtig mange muligheder for at komme ud i naturen og give børnene masser af oplevelser og læring.
Gæstepleje
Arrangementerne er med til at give alle børn en tæt tilknytning til de andre børn og dagplejere, så de er godt rustet til gæstepleje.
Derudover giver det en tryghed for børnene, når de kender og færdes i de miljøer, som de senere skal videre til, eksempelvis børnehaven.
Balling
Vi er i Balling heldige at have unikke områder for børnene. I sommerperioden er vi næsten dagligt i Balling Bypark, som giver børnene gode legemuligheder.
Dernæst kan vi benytte stien, som har forbindelse mod både Ramsing og Hem. Her har vi mulighed for at komme på "landet" og opleve dyrelivet.
I vinterperioden er Pulsen samlingssted for aktiviteterne. Her har vi mulighed for at benytte de mange redskaber, som kan give børnene motoriske udfoldelser.
Dagplejere
Mai Mona Serup, Nørregade 54, Balling
Lisa Liff B. Madsen, Posthusvej 28, Balling
Dorte Ø. Nielsen, Rolighedsvej 16, Balling
Pernille Bech, Vestergade 10, Balling
Jane S. Würtz, Skovvej 5, Balling
Mikael Würtz, Skovvej 5, Balling
Susanne K. Risgaard, Villaparken 115, Balling
Louise Nørgård Nielsen, Villaparken 30 N, Balling
Mette Simonsen, Villaparken 64, Balling
Allan G. Simonsen, Villaparken 64, Balling
Christina Henriksen, Villaparken 14, Balling
Værdier
Vores værdier i dagplejen er:
- Nærhed/nærvær
- Tryghed/omsorg
- Glæde og plads til spontane oplevelser
- Fælles oplevelser
- Fokus på det enkelte barn
- Aktiviteter afstemt efter barnets alder
De nævnte værdier er for os det primære i børnenes hverdag, som videregives i et samarbejde mellem forældre, dagplejere og dagplejepædagog.
Aktiviteter - Legestue
I sommerhalvåret vægtes udelivet højt. Det er kun ganske få dage om året, vi slet ikke er ude med børnene.
Børnenes sanser og motorik stimuleres og styrkes via leg og ture ud af huset.
Børnene præsenteres for naturens mangfoldigheder. F.eks. regnormen, der kan studeres helt tæt på, blomster der dufter, blade der flyver i vinden eller en gren, der kan blive til en fiskestang. Alt dette kan vi lave med børnene i de små grupper) i dagplejernes private haver eller i vores unikke Bypark, som vi besøger typisk 3 gange om ugen.
Balling Bypark blev anlagt tilbage i 2000 med et stort legeområde og store, organiske græsarealer med fuglevoliere.
I vinterhalvåret har vi legestue hver uge i Pulsen, hvor vi har nogle skønne rammer. Børnene er på den måde sammen med flere jævnaldrende og derved er der mulighed for andre aktiviteter end i den lille gruppe. Børnene lærer deres gæstedagplejer at kende, og de lærer, at der er flere voksne, hvilket er en del af forberedelsen til overgangen til børnehaven.
Vi beskæftiger os bl.a. med motoriske aktiviteter, sange/sanglege og babymassage.
I legestuen og dagplejehjemmet er hverdagen præget af nærhed, tryghed og omsorg.
Vi arbejder ud fra de seks læreplanstemaer:
1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab
Arrangementer
I dagplejen har vi en relativ struktureret hverdag med mange genkendelige aktiviteter og processer, som børnene udtrykker en tydelig begejstring for.
Derudover er der naturligvis også en del større arrangementer i løbet af et år, hvor vi eksempelvis oplever følgende ting med børnene:
- Besøg i børnehaven "Tumlegården"
- Fastelavnsfest
- Dagplejedag - 2. onsdag i maj
- Mobillen (bogbus)
- Besøg på Balling Ældrecenter
- Åbent hus i legestuen for nye børn
- Børnejulegudstjeneste
- Juletræsfest
Lem
Dagplejere
Lissi Dølby Pedersen, Hostrupvej 14, Lem
Linda Pedersen, Syrenvej 1 A, Lem
Pia V. Møller, Ringvej 28, Lem
Tina Vendelbo, Ringvej 5, Lem
Vi kan tilbyde børnene en hverdag i et hjem, som består af almindelige voksne og eventuelle hjemmeboende børn. På den måde kan man vel sige, at børnene er i en slags mesterlære, hvor dagplejeren går foran og viser vej. Hjælper videre, opdrager og hvor barnet får lov at udvikle sit eget liv med en voksen mentor i sin "familie" - sådan et liv som ethvert barn skal lære at leve.
Børnenes hverdag i et dagplejehjem er præget af nærhed, tryghed og kærlighed. Derved opnås gode muligheder for læring. Vi har deltaget i et 2 årigt sprogforskningsforløb, som vi stadig og fremadrettet gør brug af.
Og vi sætter stor fokus på motorik.
I vores daglige arbejde med børnene er vi bevidste om de 6 udviklingsformer, som læreplanernes bestemmelser angiver.
- Sociale kompetencer
- Sprog
- Kulturelle udtryksformer og værdier
- Krop og bevægelse
- Naturen og naturfænomener
Vi har stor glæde af at have tilknyttet en dagplejepædagog, som jævnlig kommer på besøg. På den måde har vi en sparringspartner i vores dagligdag, som vi kan udveksle og diskutere problemstillinger med.
Udover at vi har børnene hjemme, har vi også vores fælles legestue, som er på Lem Skole. Vi har gennem flere år søgt penge til motorik, og det bærer legetuen præg af. Der kan børnene udfolde sig, bruge deres sanser og udvikle færdigheder. Derudover får alle børn en tæt tilknytning til de øvrige dagplejere og alle de andre børn, hvilket også er trygt for barnet de dage, hvor de er i gæstepleje.
Vores udendørs legeplads "Lillely" ligger på Vejbyvej 12, hvor vi dagplejere og børn mødes. Hele området er indhegnet og alt er i børnehøjde og fyldt med motoriske elementer. Desuden har børnene køkkenhave og frugttræer/buske. Alt er tilgængeligt for børnene og det skal motivere og stimulere deres sanser.
I årets løb har vi forskellige temaer i legestuen, hvor vi tager emner op og går i dybden med b.la. motorik, tænder, høster have, sprog mm.
I forbindelse med vores samarbejde med Børnehaven Birkely, besøger vi stedet efter behov. Derved lærer børnene huset og de voksne at kende.