
Børn fra 0 til 2 år og 11 måneder
Når dit barn fylder 2 år og 11 måneder optages barnet i børnehave. Hvis barnet skal blive i dagplejen efter det er fyldt 2 år og 11 måneder, kan det kun ske efter en pædagogisk eller psykologisk vurdering af barnet.
Engagerede og dygtige dagplejere
Der er ansat ca. 160 dagplejere, som passer børn i alderen fra 0 år og indtil 2 år og 11 måneder.
Godt og trygt miljø for alle børn
Det er dagplejens mål at skabe et godt og trygt miljø for børnene. Dagplejerne får rådgivning og vejledning i forbindelse med de besøg, der aflægges af dagplejepædagogerne i dagplejehjemmene . Dagplejepædagogerne følger i samarbejde med dagplejerne børnenes trivsel og udvikling.
Sådan indmelder du dit barn i Dagplejen
På den Digital Pladsanvisning kan du:
- Skrive dit barn op til en plads i dagpleje
- Se hvor dit barn står på ventelisten
- Svare ja eller nej til en plads
- Melde dit barn ud
- Søge om tilskud til børnepasning (friplads)
Du får brug for dit MitID
Pasningsgaranti
Der er pasningsgaranti i dagplejen, hvis barnet er skrevet op 3 måneder før behov og barnet er mindst 30 uger gammelt.
Dagplejepædagogen vil kontakte forældrene om tilbud om plads.
Der kan ikke ske optagelse af børn ved direkte henvendelse til dagplejeren, idet disse kun må modtage børn, der er henvist af den kommunale dagpleje.
Overflytning til vuggestue eller børnehave
Hvis du er interesseret i, at barnet på et tidspunkt skal overflyttes til en anden institutionstype eks.: vuggestue/børnehave, skal man være opmærksom på, at blive skrevet op på venteliste, idet sådan en overflytning ikke kan ske automatisk.
Hvad koster dagpleje?
Priser i 2023:
- Dagpleje koster 3.077 kr. pr. måned for en heldagsplads (48 timer)
- Dagpleje koster 2.308 kr. pr. måned for en deltidsplads i forbindelse med barselsorlov (30 timer)
Fra 2023 er der 11 måneders betaling i kommunal dagpleje. Juli er betalingsfri.
Du betaler månedsvis forud inden den 5. i den måned, dit barn bliver passet i dagpleje.
Betaling for sent
Vi opkræver et gebyr på 250 kr. ved for sen betaling.
Flere børn
Har du mere end ét barn i pasning, får du et ekstra tilskud til søskende. Du betaler fuld pris for den dyreste plads og halv pris for øvrige pladser.
Læs mere om betaling og tilskud på Skive.dk - åbner i nyt vindue
Hvordan udmelder jeg mit barn fra dagplejen?
Udmeldelse skal ske med 1 måneds varsel til udgangen af næste måned.
Udmeldelse på Skive.dk - åbner i nyt vindue
En god start - et fælles ansvar
En god overgang - et fælles ansvar
For at skabe helhed i barnets liv og læring er det vigtigt, at forældre og dagplejer videregiver deres viden om barnet til børnehaven. Dermed får personalet i børnehaven mulighed for at arbejde videre, hvor dagplejen slipper.
TOPI - tidlig opsporing og indsats
Vi er optaget af dit barns trivsel. Derfor vurderer vi dit barns trivsel to gange om året.
Vurderingen laves i TOPI, som er et sikkert system ("Hjernen og Hjertet"). Når dit barn skal i skole, slettes vurderingerne automatisk.
Tværs til tidlig opsporing og indsats
Hvis der opstår en opmærksomhed i forhold til dit barns trivsel og udvikling, er der behov for et tæt samarbejde mellem dig og dagtilbuddets personale.
Læs mere om Tværs på Skive.dk (åbner i nyt vindue)